Sundholm Syd

Prisvindende modulbyggeri på Amager

Medejerskab
Sundholm Syd er en ny boligafdeling på Amager med fokus på selvforvaltning, hvor beboerne får lov til at præge indretningen af deres boliger og indretningen af de fælles udearealer. Boligerne har fleksible planløsninger, og hver bolig har fået tildelt et lille havestykke. Sidstnævnte nedsætter fællesudgifter til vedligehold og skaber samtidigt et grønt og aktivt udemiljø.

 

AlmenBolig+
Opgaven har været at skabe en ny boligafdeling med 48 nye boliger på en gammel gartnerigrund i Sundholmkvarteret på Amager. Projektet har hørt ind under forsøgsordningen AlmenBolig+, der kombinerer billiggørelse i produktion med selvforvaltning i drift og vedligeholdelse.

 

Grønne løsninger
Sundholm Syd består af en 6 punkthuse i 3 og 4 etager. De er sammensat af færdigproducerede boksmoduler med genanvendelige materialer, hvilket har optimeret byggeprocesserne og gjort byggeriet grønnere. Byggeriet er opført som lavenergiklasse 2015 baseret på fjernvarme, super lavenergivinduer og ventilation med varmegenvinding. Indvendigt er der bygget i rene trækonstruktioner, og facadens stål og aluminium kan omsmeltes og genbruges. Boligerne har fleksible planløsninger og stort lysindfald fra store vinduespartier.

 

Prisvindende arkitektur
Sundholm Syd er blevet tildelt Københavns Kommunes Bygningspræmiering 2015 for at være et innovativt byggeri ud over det sædvanlige. Projektet har derudover været udstillet på Venedig Biennalen for arkitektur i 2016, og senest har Statens Kunstfond i 2020 præmieret byggeriet med en arkitekturpris for at vise høj kvalitet for få midler.

 

Grønne tiltag

Præfabrikerede boksmoduler i træ har optimeret processen. Boligerne opfylder Lavenergiklasse 2015

Fakta om projektet

Periode : 2011 - 2015

Bygherre : Boligforeningen 3B

Størrelse : 5.400 m²

Enterpriseform : Totalentreprise

Samarbejdspartnere : BOGL, Enemærke & Petersen A/S, Scandibyg A/S

AI's rolle : Arkitektrådgiver, Ingeniørrådgiver