Renovering af almen boligafdeling
Boligafdelingen Torpgården i Herfølge er et sundt 1970’er byggeri med murede gavle og lette træfacader. Afdelingen består af 178 boliger af varierende størrelse. En gennemgribende renovering af Torpgården har omfattet tagudskiftning, facaderenovering, efterisolering og optimering af udearealer. Renoveringen af Torpgården har givet beboerne energioptimerede boliger med et optimeret indeklima samt en besparelse på varmeregningen og på driftsomkostningerne.
Tag- og facaderenovering
Taget er skiftet til et tag med fast undertag med tagpap og nye røde tegl. Der er ligeledes opsat nye tagrender og nedløb – en opbygning, der sikrer en lang levetid for den samlede tagkonstruktion. Renoveringen har også omfattet udskiftning af facaderne, vinduer og flisebelægning, hvilket er udført med stor respekt for det oprindelige udtryk. I forbindelse med etablering af den nye flisebelægning er der sket en optimering af udearealer, hvor der er installeret tryghedsbelysning, som skal hjælpe til at skabe en tryg og hyggelig atmosfære for beboerne.
Aktiv brugerinddragelse
Under hele projektet har AI sammen med bygherre aktivt inddraget Torpgårdens beboere og haft en tæt dialog med byggeudvalget. Undervejs i projektafklaringen blev der truffet en beslutning om at få lavet en prøvebolig, så beboerne kunne se designforslaget til deres nye bolig i en 1:1 udgave. Denne inddragelse har sikret et godt og givende samarbejde med beboerne. Der er efter aflevering holdt åbent hus, hvor beboere ud over almindeligt mangelbrev kunne tale med både rådgiver og entreprenør om forløbet. Dette var en stor succes.
AI’s rolle
AI Arkitekter & Ingeniører har været totalrådgiver på projektet og varetaget alle opgaver fra den første tilstandsvurdering til aflevering. AI har desuden sørget for at projektet er udført inden for den økonomiske ramme gennem hele projekteringen. Både under projektering og udførelse har vi haft tæt koordinering med DAB og den lokale drift, da to driftsbygninger er blevet opført i afdelingen parallelt med facaderenoveringen. Vi har udført tilstandsrapport og fået udarbejdet miljøanalyse (forundersøgelser). Vi har under udførelsesprojektet haft et godt og konstruktivt samarbejde med entreprenøren, hvor AI har stået for fagtilsyn og byggeledelse.
Periode : 2019 - 2024
Bygherre : DAB
Størrelse : 178 boliger
Enterpriseform : Hovedentreprise
Samarbejdspartnere : Skanding
AI's rolle : Totalrådgiver, Arkitektrådgiver, Ingeniørrådgiver, Energirådgivning
Refshalevej 147
1432 København K
+45 32 68 08 00
CVR-nr.: 58 68 49 10
Thriges Plads 2
5000 Odense C
+45 82 30 31 01
CVR-nr.: 58 68 49 10