Energirigtig renovering af lysgården i Havnegade
AI Arkitekter & Ingeniører har været totalrådgiver og håndteret diverse bygherreleverancer, udførelse af facade- og karnaprenoveringer samt udførelse af nyt isoleret tagdæk med nye tagmembraner og taghaver.
Nationalbankens bygningskompleks i Havnegade består af en høj bygningsdel på fem etager samt en lav bygningsdel i en etage. I den høje bygningsdel, som betegnes etape I og II, er placeret to indre lysgårde. AI´s renovering omhandler lysgården i etape I, som i plan måler lidt over 700 m². Dertil kommer ca. 1.600 m² facade. Gården er placeret i 2. sals højde.
To typer facader
Lysgården omgives af en glasfacade, som består af to typer; en plan facade og en facade opbygget af karnapper. Den plane løsning er anvendt på atriumgårdens nord- og sydvendte facader, mens karnapløsningen er anvendt på de øst- og vestvendte facader.
Dagslys i omkringliggende arbejdsrum
Lysgårdens primære funktion er at forsyne de omkringliggende arbejdsrum med dagslys. I gården er anlagt en taghave, hvor det har været nødvendigt at placere et antal udblæsningshætter fra den underliggende maskinhal. I den nordlige ende, hævet over havens grusplan, er udlagt en opholdsterrasse, som der er adgang til fra de bagvedliggende lokaler.
Fredningskrav fra Kulturarvsstyrelsen
Bankens bygning mv. i Havnegade blev fredet den 26. august 2009, og renoveringen af taghaven er udført jævnfør krav fra Kulturarvsstyrelsen. Det er derfor en betingelse, at lysgården er blevet bevaret, som den fremstod ved fredningstidspunktet herunder bygningens haver.
Periode : 2011 - 2012
Bygherre : Danmarks Nationalbank
Størrelse : 700 m² gård og 1600 m² facade
Enterpriseform : Hovedentreprise
AI's rolle : Totalrådgiver
Refshalevej 147
1432 København K
+45 32 68 08 00
CVR-nr.: 58 68 49 10
Thriges Plads 2
5000 Odense C
+45 82 30 31 01
CVR-nr.: 58 68 49 10