Fra flådebase til bykvarter
Hvor der før lå hemmelige bygninger gemt bag hegn og høje hække, vil der i fremtiden ligge restaurerede historiske bygninger flankeret af nye bygninger nøje tilpasset det historiske område. Der gøres klar til, at et nyt liv kan udspille sig på i alt 34.500 ombyggede og nye kvadratmeter. Der vil være erhvervslejemål med showrooms, kontorlandskaber, mødelokaler og kantiner samt en ny restaurant, et supermarked og nye boliger.
Eksklusivt
Projektet er kompromisløst, og der bliver ikke sparet på noget, når de fredede bygninger på den eksklusive adresse bliver restaureret mursten for mursten. Samtidig er der en stor bevidsthed om, at kommende lejere skal opleve optimal og topmoderne komfort, og derfor specialdesignes alle installationer til de historiske bygninger. Der bliver truffet bæredygtige valg hele vejen igennem projektet. Blandt andet kan det nævnes, at nye etager på eksisterende bygninger opføres med CLT-konstruktioner.
Alle ingeniørfag i spil
AI Arkitekter & Ingeniører koordinerer og udfører myndighedsarbejde ifm. ingeniørydelser, både hvad angår konstruktioner og installationer. Der er etableret nyt spildevandsanlæg i jord, som er tilsluttet eksisterende spildevandsinstallation. De fredede og bevaringsværdige bygninger er forsynet med fjernvarme via ny varmecentral, og der er installeret brandsikret ventilationsanlæg.
Periode : 2020 - 2024
Størrelse : Samlet etageareal på 34.500 m²
Enterpriseform : Totalentreprise, Fagentreprise, Hovedentreprise
Samarbejdspartnere : Gjøde og Partnere Arkitekter
Refshalevej 147
1432 København K
+45 32 68 08 00
CVR-nr.: 58 68 49 10
Thriges Plads 2
5000 Odense C
+45 82 30 31 01
CVR-nr.: 58 68 49 10