Et P-hus der pynter
Ud over at rumme god plads til 615 parkeringspladser, så bidrager P-huset Ejler Billes Allé i Ørestad til sine omgivelser ved at være smuk arkitektur, der er tilpasset både Ørestadens højhus-skala og som samtidig føles nærværende, når man passerer det i gadeplan.
Skulpturel form
P-huset ligner næsten en stor kubeformet skulptur med sin smukke facade i varme nuancer. Mod gadeplan mødes forbipasserende af mønstret og perforeret murstensforbandt samt rustrødt stål begrønnet af slyngplanter. Højere oppe mod himlen ligner P-huset et patchwork af perforerede stålplader i forskellige nuancer. I murværket er der skabt en lille lomme med indbygget bænk, hvor man kan slå sig ned og tage et hvil.
Et lyst og venligt P-hus
Fordi facaden er bygget op af perforeret murværk og perforerede stålplader, så lukkes dagslyset ind i P-huset, hvor det danner forskellige lys- og skyggevirkninger på de indvendige overflader. Indvendigt er parkeringshuset indrettet med så få søjler som muligt, for derved at sikre maksimal overskuelighed.
Periode : 2016 - 2018
Bygherre : By & Havn
Størrelse : 17.000 m², plads til 615 biler
Enterpriseform : Totalentreprise
Samarbejdspartnere : AI har leveret arkitekt- og ingeniørrådgivning for entreprenør MAX BÖGL
AI's rolle : Arkitektrådgiver, Ingeniørrådgiver, Energirådgivning, Driftrådgivning
Refshalevej 147
1432 København K
+45 32 68 08 00
CVR-nr.: 58 68 49 10
Thriges Plads 2
5000 Odense C
+45 82 30 31 01
CVR-nr.: 58 68 49 10