Hotel Sanders

Eksisterende hotel ombygget og opgraderet til charmerende boutique-hotel i hjertet af København

Opgradering af eksisterende hotel

Hotel Sanders er beliggende i hjertet af København, kun et stenkast fra Kongens Nytorv. I perioden 2015-2017 varetog AI arkitekter og ingeniører totalrådgivningsopgaven i forbindelse med den gennemgribende ombygning og opgradering af den klassiske københavnerbygning, der tidligere husede Hotel Opera. I ombygningsprocessen blev 92 værelser til 54 eksklusive værelser/suiter, hvor der hertil blev etableret konference- og mødelokaler, ny restaurant med udendørsservering samt tagterrasse.

Charmerende boutique hotel

Hotel Sanders emmer af atmosfære og historiefortælling, og det mærkes tydeligt at hotellets identitet er inspireret af 1920’ernes kulturelle opblomstringstid med jazzmusik, litteratur, frisind og cocktails.

Unikke designløsninger

Ombygningen af hotellet har krævet et stort konstruktionsarbejde, hvor det har været nødvendigt at etablere nye føringsveje til alle installationer. Indretning af hotellet og valg af materialer er sket i tæt samarbejde med designfirmaet Lind + Almond.

Grønne tiltag

Der er sparet på ressourcer ved at renovere og ombygge fremfor at rive ned og bygge nyt

Fakta om projektet

Periode : 2015 - 2017

Bygherre : Hotel Sanders A/S

Størrelse : 3.265 m²

Enterpriseform : Hovedentreprise

Samarbejdspartnere : Lind + Almond, Skanding A/S, Sweco Danmark A/S

AI's rolle : Arkitektrådgiver, Bygherrerådgiver, Ingeniørrådgiver, Totalrådgiver, Energirådgivning, Driftrådgivning