Femstjernet hotel med høj komfort
Nobis Hotel Copenhagen er et femstjernet hotel etableret i 2017 i en bevaringsværdig ejendom, der ligger som nærmeste nabo til Ny Carlsberg Glyptotek. Historiske detaljer kombineres med nordisk design og høj komfort.
Ældre ejendom, ny funktion
Ejendommen fra 1903 har haft flere funktioner i sin levetid. Før transformationen til hotel husede ejendommen senest Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, der fyldte rummene med klassisk musik. Nu er her etableret 77 højloftede hotelværelser, gourmetrestaurant, mødefaciliteter, træningsfaciliteter og wellnesslokaler med sauna og koldvandsbassin. Bygningen er energioptimeret, der er installeret en lang række nye tekniske installationer, og der er etableret to nye elevatorer.
Tro mod oprindelig arkitektur
Det var en klar strategi for projektet at bevare originale detaljer. Den smukke hovedtrappe i marmor står med sine originale blomsterudsmykning på trappegelænderet, og den oprindelige loftsbeklædning er blevet genskabt i forme. Hotelgæster får således mulighed for at nyde luksus i autentiske, historiske rammer.
Periode : 2015 - 2017
Bygherre : Fastighets AB Balder
Størrelse : 5.500 m²
Enterpriseform : Hovedentreprise
Samarbejdspartnere : Wingårdhs, Millimeter Arkitekter og Nobis AS
AI's rolle : Arkitektrådgiver, Bygherrerådgiver, Ingeniørrådgiver, Totalrådgiver
Refshalevej 147
1432 København K
+45 32 68 08 00
CVR-nr.: 58 68 49 10
Thriges Plads 2
5000 Odense C
+45 82 30 31 01
CVR-nr.: 58 68 49 10