NH Collection Copenhagen

Nordeas tidligere domicil på Christianshavn transformeres til førsteklasseshotel direkte til havnefronten

Ikonisk bygning transformeres til luksushotel i hjertet af København
Nordeas tidligere domicil, ”Ørkenfortet”, transformeres til NH Collection Copenhagen, et 5-stjernet luksushotel med beliggenhed på Christianshavn. AI har udført bygherrerådgivning for lejer/hoteloperatør, i forbindelse med transformationen.

I alt har hotellet fået 394 lyse og indbydende værelser fordelt fra 0. til 6. sal samt penthouse på 7 sal. Etagerne er indrettet med plads til sekundære funktioner til værelser, ligesom 10 af værelserne er indrettet med fuld tilgængelighed for personer i kørestol.

Nye funktioner i tidligere domicil
Transformationen er sket med respekt for ejendommens modernistiske karakteristika, og der har i projektet været fokus på at bevare bygningens ikoniske udtryk. Som led i at skabe flere publikumsvendte funktioner rummer stueetagen restaurant, konferenceområde, reception og lobby.

På hotellets top er der etableret en tagterrasse på 620 m2, hvor gæsterne kan nyde udsigten over byens tage.

En bæredygtig renovering
I bygningens transformation til luksushotel, har bæredygtigheden været tænkt ind i projektet fra start, hvilket har resulteret i et af de første DGNB Guld-certificerede renoveringsprojekter i Danmark.

Hele den bærende betonkonstruktion er genbrugt fra den tidligere bygning, alle installationer er blevet opgraderet til højeste standard, klimaskærmen i form af tag, facade elementer og vinduer, er i dag energioptimeret. Derudover anvender bygningen havvandskøl fra Københavns Havn til køling, som forurener betydeligt mindre end traditionel køling.

Grønne tiltag

DGNB-guld certificering, grønne tage og vandafkølet tilbygning.

Fakta om projektet

Bygherre : ATP Ejendomme A/S

Størrelse : 33.000 m2

Enterpriseform : Totalentreprise

Samarbejdspartnere : NCC, Krook og Tjäder, Holmris B8 Designbrokers, Niras, Arkitema, Light Bureau

AI's rolle : Bygherrerådgiver