A/B Ole Suhrs Gade 7

Facaderenovering af bevaringsværdig bygning i København K

Klassicistisk ejendom istandsat
AB Ole Suhrs Gade 7 er beliggende i København K tæt på botanisk have og søerne. Den bevaringsværdige klassicistiske ejendom fra 1884 har fået renoveret facaden, hvilket har omfattet udbedring af sætningsskader, istandsættelse af murværk samt filsning og maling.

 

At være tidstypisk forpligter
Ejendommen er udstyret med mange fine og tidstypiske detaljer, og derfor er ejendommen også en af gadens højest kategoriserede hvad angår bevaringsværdi (klasse 3). Vi har derfor ført en tæt dialog med kommunen undervejs i projektet.

 

Ny farve
I forbindelse med renoveringen har facaden fået ny farve. Når man har med bevaringsværdige bygninger at gøre, stilles der høje krav til farvesætning. Vi har undersøgt, hvilke farver gadens facader oprindeligt har været og hvilke metoder, der er anvendt. Vi endte med en mat grøn silikatmaling fra Keim, der både lader bygningen ånde, og som samtidig er uhyre slidstærk. Farven passer godt ind i konteksten, gadens karakter og historie.

Grønne tiltag

Silikatfarve er fri for tilsætninger og konserveringsmidler og har lave levetidsomkostninger

Fakta om projektet

Periode : 2020 - 2021

Bygherre : A/B Ole Suhrs Gade 7

Størrelse : 10 boliger

Enterpriseform : Hovedentreprise

AI's rolle : Totalrådgiver