AI Arkitekter og Ingeniører har været totalrådgiver på er renoveringsprojekt for ejendommen Nørrebrogade 140/Jagtvej 77 på Runddelen på Nørrebro, som har omfattet renovering af lejligheder, herunder fugt- og klimasikring af fundament og kælder, etablering af en ny gård, og energirenovering. Derudover er taget blevet renoveret med henblik på at skabe nye tagboliger.
Nye vinduer
Renoveringen har inkluderet udskiftning af vinduer samt renovering af eksisterende vinduer i trappeopgangene. Nye koblede trævinduer er blevet installeret, hvor den yderste ramme bevarer det oprindelige udseende med enkeltlagsglas, mens den inderste ramme er forsynet med moderne energivinduer for at sikre bedre isolering og støjdæmpning.
Trappeopgange og facader
Yderligere forbedringer har omfattet malerbehandling af vægge, lofter og træværk samt udskiftning af linoleum på hoved- og bagtrapper. Der er også blevet udført reparationer og istandsættelser af facaderne samt efterisolering mellem kælder og stueetage.
Bæredygtighedstiltag i baggård
Energioptimering er blevet sikret gennem tæt samarbejde med en energikonsulent, der har identificeret løsninger til at opnå energimærke C for bygningen. Dette har inkluderet udvendig efterisolering af bagfacaden, gavlen og portrummet med et pudset facadesystem. Der er også blevet implementeret bæredygtige tiltag, herunder plantekassetter og opsætning af redekasser til mursejlere på gavlen.
Periode : 2019 - 2024
Bygherre : Advokaternes Ejendomsadministration, Ejendommen Nørrebrogade 140/Jagtvej 77
Enterpriseform : Fagentreprise
AI's rolle : Totalrådgiver
Refshalevej 147
1432 København K
+45 32 68 08 00
CVR-nr.: 58 68 49 10
Thriges Plads 2
5000 Odense C
+45 82 30 31 01
CVR-nr.: 58 68 49 10