Projects Gilbjergskolen
Totalrenovering, nyindretning og tilbygning
Gilbjergskolen i Gilleleje har gennemgået en forvandling. Skolen er totalrenoveret og udvidet med ny tilbygning til udskolingen, der er placeret i direkte forlængelse af den eksisterende hovedbygning. Alle fællesarealer er nyindrettede med fleksibelt møblement, der danner rum i rum.
Et foregangseksempel
Mange kommuner landet over står med trætte 1970’er-skoler, der er ude af trit med nutidens standarder. De er dyre i drift, kvadratmeterne er dårligt udnyttede, og indeklimaet lever ikke op til gældende lovkrav. Gilbjergskolen i Gilleleje var netop sådan en skole, men efter helhedsrenoveringen samt udbygningen fremstår den nu som et foregangseksempel på, hvordan man på bæredygtig vis kan skabe nyt uden at rive ned.
Renovering skaber bedre plads og sundere indeklima
Den eksisterende bygning står så god som ny. Pladsen er optimeret, indretningen gjort fleksibel og udtrykket er lyst, imødekommende og moderne. Der er skabt et sundt indeklima med nye lyskilder, akustikregulering, ny ventilation og organiske materialer.
Moderne læringsmiljøer
Vi har skabt fleksible fællesarealer ved at aktivere de arealer, der ligger rundt om klassefunktionerne, såsom gangarealer, garderober og mellemrum. Her har vi med nyt ovenlys, glasdøre mellem rummene, små opholdsnicher, integrerede siddemøbler og møbler på hjul skabt rumligheder, der både egner sig til ro, til gruppearbejde, til leg og bevægelse og til fællesskab på tværs af klasser.
Udvidelse
Den nye tilbygning indgår naturligt i skolens eksisterende struktur og flow. Bygningen er opført i to plan, og på 1. salen bliver der udgang til en tagterrasse, der kan benyttes i forskellige undervisningssituationer. Bygningen er specialindrettet til udskolingselever med loungemiljøer og farver, der signalerer, at her har de unge deres eget univers.
Periode : 2017 - 2020
Bygherre : Gribskov Kommune
Størrelse : 12.000 m²
Enterpriseform : Totalentreprise
Samarbejdspartnere : Enemærke & Petersen, Thing Brandt Landskab
AI's rolle : Arkitektrådgiver, Ingeniørrådgiver
Refshalevej 147
1432 København K
+45 32 68 08 00
CVR-nr.: 58 68 49 10
Edisonsvej 20
5000 Odense C
+45 82 30 31 01
CVR-nr.: 58 68 49 10