Syddansk Universitet, MMMI DGNB-GULD

SDU’s MMMI er blevet udvidet med 4544 m². AI står for bæredygtighedsledelsen.

Internationalt anerkendt forskningsinstitut udvides
Mærsk McKinney Instituttet på Syddansk Universitet udvides med en helt ny afdeling. Bygningsstyrelsen har ambition om, at byggeriet skal DGNB-certificeres, og det forventes at opnå Guld indenfor Undervisnings- og børneinstitutioner version 2016. AI Arkitekter & Ingeniører er tilknyttet som rådgiver for hovedentreprenøren TC Anlæg A/S. Vi har derfor været med til at sikre, at projektet lever op til de DGNB-krav, der kan være for at opnå Guld.

 

DGNB-Guld i udførelsesfasen
For at sikre, at TC Anlæg A/S lever op til DGNB-kravene, har vi som entreprenørs rådgiver hjulpet med at defineret rammerne og omfanget for opgaven. For at gøre dette, har vi i starten holdt månedlige møder med projektets DGNB-auditor og entreprenør, for at gennemgå arbejderne og forventningsafstemme krav og ansvarsfordeling. Desuden har vi assisteret TC Anlæg med at kvalitetssikre deres dokumentation, så de er beskrevet korrekt og fyldestgørende inden de er blevet sendt til rådgiver. Ude på byggepladsen har vi supporteret TC Anlæg med at opstille de korrekte kontroller inden for til affaldsreducering, overholdelse af støvproblemer, miljøhåndtering, støj og vibrationer samt fugt og fugtbeskyttelse, for at sikre overholdelse af DGNB-kravene.

 

Bæredygtige materialer
I DGNB-certificeringen lægges der bl.a. vægt på, at byggematerialer skal leve op til forskellige parametre. AI har således også været med til at screene produkter for at sikre, at de bl.a. overholder miljøkravene. Vi har hermed også været i tæt dialog med entreprenør for at sikre, at materialerne kan anvendes eller udpege, hvis de ikke kan og hjælpe med at finde alternative produkter, der lever op til godkendt kemiindhold og bæredygtigt, certificeret træ.

 

MMMI i udvikling
I 1997 blev Mærsk McKinney Instituttet etableret som en del af det Naturvidenskabelige Fakultet. I dag er det et internationalt anerkendt forskningsinstitut og har i mere end to årtier haft en ledende position indenfor robotteknologi. Den ny afdeling får plads til 600 studerende og ansatte, og vil indeholde et Dream Lab, som bliver en central og aktiv ramme for de ingeniørstuderendes hverdag. Der laves desuden andre laboratorier, værksteder, undervisningslokaler, kontormiljø, grupperum samt fællesarealer. Med den ny tilbygning videreudvikles den oprindelige campusarkitektur, som også skaber en visuel forbindelse til de tre eksisterende bygningsafsnit hos fakultetet, så de fremstår som en samlet helhed.

Projektet blev afleveret i efteråret 2023 og DGBN-ansøgningen ligger lige nu til godkendelse hos rådet for bæredygtigt byggeri.

Grønne tiltag

DGNB-Guld Certificeringen sikrer at der tages hensyn til projektets påvirkning af miljø og klima

Fakta om projektet

Periode : 2022 - 2023

Bygherre : Bygningsstyrelsen (BYGST)

Størrelse : 4544 m²

Enterpriseform : Hovedentreprise

AI's rolle : Bæredygtighedskonsulent