Lindvedhave

En gammel historie får ny begyndelse med 55 attraktive rækkehuse i naturskønt og kulturhistorisk herregårdsmiljø i Odense.

Familieboliger med attraktiv beliggenhed
Et bymiljø er vokset frem ved den gamle herregård Lindved Hovedgård i udkanten af Odense. I det delvist fredede, kulturhistoriske miljø er der opført 55 energieffektive rækkehuse i 1-2 plan. Bebyggelsen henvender sig til børnefamilier, der drømmer om lyse, rummelige boliger med adgang til privat havestykke og udsigt til naturskønne omgivelser.

Velindrettede boliger i slidstærke materialer
Den nye rækkehusbebyggelse lægger sig i forlængelse af den eksisterende herregård, og naturlige materialer som gyldne teglsten, sorte tegltage samt træ, får husene til at falde naturligt ind i omgivelserne. De nye boliger er gennemlyste, og der er anvendt slidstærke materialer, der holder vedligeholdelsesudgifterne nede. I alle boligtyper er der indrettet et stort opholdsrum med køkken, hvorfra der via en dobbelt glasdør er udgang til egen terrasse samt have. De omkringliggende naturskønne omgivelser byder på mange rekreative muligheder som beboerne kan benytte privat og i fællesskab.

En grøn bebyggelse
De åbne vidder plus den lette adgang til naturen omkring Lindved Å er med til at gøre bebyggelsen attraktiv, og det har fra start været vigtigt for projektet at give naturen noget tilbage. Boligvejene er udført med gennemtrængelige flisebelægninger, hvor regnvandet kan sive ned. Beplantningen på de rekreative udearealer mellem husene er tilpasset det omgivne miljø. Der er etableret et stort LAR-projekt, hvor regnvand føres til byggegrundens græs­arealer samt naturlige vandbassiner, hvilket gør grunden til levested for padder og sommerfugle.

Grønne tiltag

Lave drifts- og vedligeholdelsesudgifter. Området er klimatilpasset og har fået regnvandshåndtering

Fakta om projektet

Periode : 2016 - 2018

Bygherre : Lindved 1 ApS

Størrelse : 9.050 m²

Samarbejdspartnere : Årup Entreprenørforretning, OBH-gruppen, LAND+

AI's rolle : Arkitektrådgiver, Totalrådgiver